vibrando
Blog Interview

Hvad betyder det at give interviewet luft, når du optager?

Mette Lindholm

6 min. læsetid

Mette forklarer begrebet luft i interviewoptagelse: de små pauser, der gør svar længere og mere ærlige, og hvordan du bevarer dem både i samtalen og i lyden.

Hvad betyder det at give interviewet luft, når du optager?

Et ord fra værkstedet: luft

Når jeg underviser i interviewoptagelse, falder jeg ofte over ordet luft. Det lyder luftigt, men det betyder noget helt konkret: de sekunder, hvor ingen taler, efter at gæsten har sagt noget. Luft er ikke tomrum, men plads. Den, du interviewer, bruger pladsen til at tænke, og mange tilføjer netop i de sekunder det, der er det egentlige svar.

Begyndere oplever stilhed som et problem, de skal løse. Du har spørgsmål på papiret, mikrofonen kører, og så bliver det stille. Refleksen er at springe videre eller fylde hullet med en kommentar. Men pausen er sjældent et tegn på, at noget er gået galt. Oftest er det et tegn på, at gæsten er ved at finde ordene.

Luft har to sider: den i samtalen og den i lyden. I samtalen handler den om din tålmodighed. I lyden handler den om, hvordan du senere klipper. Begge dele kan øves, og begge dele er en del af det, vi arbejder med på forløbet om interviewoptagelse.

Luft i samtalen: sådan lærer du at vente

Det mest enkle trick er at tælle til tre i hovedet, når gæsten holder op med at tale. Det føles langt første gang, især hvis du er nervøs. Men for den, der sidder overfor, føles tre sekunder helt almindelige. Mange nikker blot og fortsætter, og det, de tilføjer, er ofte mere personligt end det første svar.

Brug kroppen til at holde pladsen åben. Hold øjenkontakt, nik roligt og undgå at sige mm hele tiden, for de små lyde ender på optagelsen og skal klippes væk. Lad i stedet blikket og et lille smil fortælle, at du lytter. Så slipper du for at fylde lyden med dig selv.

Skriv gerne et par spørgsmål op, der er lavet til at give luft: spørgsmål, der begynder med hvordan eller hvad skete der bagefter. De kan ikke besvares med ja eller nej, og de lader gæsten gå i sit eget tempo. Det er en del af forberedelsen, som du øver i opgaverne.

  • Tæl til tre, før du stiller det næste spørgsmål
  • Lad være med at sige mm, mens gæsten taler
  • Brug åbne spørgsmål, der inviterer til at fortælle

Luft i lyden: hvorfor tavsheden også skal optages

Der er en teknisk pointe, som kommer bag på mange. Når mikrofonen kører i en pause, optager den rummet: svag brummen, en stol der knirker, et fjernt køleskab. Det kaldes rumtone, og du har brug for den. Den bruges senere, når du skal lappe huller i redigeringen, så lyden ikke pludselig dør helt.

Derfor beder jeg altid mine kursister optage tredive sekunders rumtone, før gæsten begynder at tale. Sig ingenting, rør ingenting, og lad optageren køre. Det tager et halvt minut og redder dig mange gange i redigeringen, hvor et klip uden baggrund lyder unaturligt og hakkende.

Luften i lyden afhænger også af, hvor roligt du selv sidder. Hvis du bladrer i papirer eller banker på bordet i pausen, ender det i optagelsen og kan ikke trækkes ud igen. Placer dine noter, så du ikke behøver at røre dem, og sluk telefonens vibration inden start.

  • Optag cirka tredive sekunder rumtone før samtalen
  • Hold hænder og papirer stille i pauserne

Luft i redigeringen: hvor meget må du fjerne?

Når du klipper, er fristelsen at stramme alt. Du fjerner hvert eneste ø og hver pause, og resultatet lyder hurtigt, men også anstrengt. En gæst, der tænker efter, lyder pludselig som en, der læser op. Spørg dig selv, om pausen hjælper lytteren med at forstå eller føle noget. Hvis ja, så lad den stå.

En enkel tommelfingerregel er at forkorte lange pauser, men ikke fjerne dem helt. En pause på fire sekunder kan blive til halvanden. Så beholder du følelsen af tænketid, men lytteren kedes ikke. Lyt til resultatet med høretelefoner, og vurder det på øret, ikke ud fra bølgeformen på skærmen.

Særlig vigtig er luften lige efter et tungt svar. Hvis nogen har fortalt noget alvorligt, kan et sekunds stilhed give lytteren tid til at lade det sætte sig. Her er klipning et spørgsmål om fortællerytme, og det kommer vi ind på i forløbet om redigering og lydfortælling.

  • Forkort lange pauser frem for at slette dem
  • Lyt med høretelefoner, og dom på øret

Små øvelser, du kan lave i denne uge

Du behøver ikke et studie for at træne luft. Bed en ven eller et familiemedlem fortælle om en oplevelse i fem minutter, og optag samtalen på din telefon eller optager. Dit eneste mål er at vente tre sekunder efter hvert svar, før du siger noget. Bagefter lytter du og markerer, hvor ekstra svar dukkede op i pauserne.

Gentag øvelsen en uge senere, men denne gang med rumtone først og med noterne placeret, så de ikke larmer. Sammenlign de to optagelser. De fleste kan høre forskel på, hvor rolig den anden samtale er, og hvor meget mere gæsten udfolder sig.

Gem begge filer. Det er en god måde at se din egen udvikling på, og de kan bruges som udgangspunkt, hvis du senere beder om personlig feedback. Vi gennemgår gerne, hvor pauserne blev klippet for hårdt, og hvor du kunne have ventet lidt længere.

  • Optag en fem minutters samtale med en, du kender
  • Markér, hvor nye svar kom efter en pause
  • Sammenlign første og anden optagelse

Når luften er for tyk

Luft kan også blive for meget. Hvis gæsten er genert eller usikker, kan lang stilhed føles som pres. Her skal du læse stemningen og hjælpe med et enkelt, venligt opfølgende spørgsmål, for eksempel hvad var det, du tænkte på lige der. Det viser, at du lytter, og det genstarter samtalen uden at presse.

Hold øje med små tegn: vejrtrækning, blikket der går væk, en fortættet stemme. De fortæller, om pausen er tænketid eller ubehag. Du skal ikke være bange for at sige, at I godt kan tage en pause og optage videre bagefter. Tillid er vigtigere end et perfekt tempo.

Til sidst: luft er ikke en regel, du følger blindt, men et håndværk, du udvikler øre for. Jo flere interview du optager og lytter til bagefter, desto bedre mærker du, hvornår stilhed arbejder for dig, og hvornår den arbejder imod dig.

Luft er den lille, undervurderede del af interviewoptagelse: pladsen, hvor gæsten tænker, og hvor de bedste svar ofte dukker op. Du øver den ved at vente, optage rumtone og klippe med omtanke. Start med en enkelt fem minutters samtale, lyt kritisk bagefter, og gentag. Det kræver ikke andet end tålmodighed og en optager, og du vil høre forskellen i dit næste interview.